Ormen gled af guldet frem,
det skal hver mand vide.
Sigurd sad på Granes ryg
dristig mon han ride

Grane bar guld af hede,
Grane bar guld af hede,
Sigurd svinger sværdet i vrede.
Sigurd over ormen vandt,
Grane bar guldet af heden.

Tredive alen dybt var vandet,
hvorved ormen lå,
brystet raged' op deraf,
på fjeldet halen lå.

Grane bar guld af hede,
Grane bar guld af hede,
Sigurd svinger sværdet i vrede.
Sigurd over ormen vandt,
Grane bar guldet af heden.

Rask da var unge Sigurd,
han med sværdet slog,
kløvede den blanke orm
sønder i stykker to.

Grane bar guld af hede,
Grane bar guld af hede,
Sigurd svinger sværdet i vrede.
Sigurd over ormen vandt,
Grane bar guldet af heden.

Ormens hjerte stegte han,
det gik nok så trangt:
spiddet af det hårde træ
var tredive alen langt. 

Grane bar guld af hede,
Grane bar guld af hede,
Sigurd svinger sværdet i vrede.
Sigurd over ormen vandt,
Grane bar guldet af heden.

Sigurd blev om hænder hed,
strøg sig da om munden:
fuglesang og dyresprog
straks han fatte kunne.

Grane bar guld af hede,
Grane bar guld af hede,
Sigurd svinger sværdet i vrede.
Sigurd over ormen vandt,
Grane bar guldet af heden.

Fafner's rige skat af guld
Sigurd monne få,
da han vog den blanke orm
på Gnitahede lå.

Grane bar guld af hede,
Grane bar guld af hede,
Sigurd svinger sværdet i vrede.
Sigurd over ormen vandt,
Grane bar guldet af heden.

I den årle morgenstund
førend sol oprandt,
fir'ogtyve kister guld
på Granes ryg han bandt