Ti små cyklister kom til en cykelsti,
en kørte udenfor, og så var der ni.
Der var en, der var to,
der var tre, der var fir’,
der var fem på cykeltur.
Der var seks, der var syv,
der var otte, der var ni,
der var ti på cykeltur.

Ni små cyklister flot hen ad gaden trådte,
ens bremse virked’ ej, og så var der otte.

Otte små cyklisters skræk var en cykeltyv,
en havde ingen lås, og så var der syv.
Der var en, der var to,
der var tre, der var fir’,
der var fem på cykeltur.
Der var seks, der var syv,
der var otte, der var ni,
der var ti på cykeltur.

Syv små cyklister gør en chauffør perpleks,
en viste ikke af, og så var der seks.

Seks små cyklister kom til en lyskurv frem,
en kørte over for gult, og så var der fem.
Der var en, der var to,
der var tre, der var fir’,
der var fem på cykeltur.
Der var seks, der var syv,
der var otte, der var ni,
der var ti på cykeltur.

Fem små cyklister var ude for at svir’,
en leged’ akrobat, og så var der fir’.

Fire små cyklister skal færdselsskiltet se,
en tænkte: Pyt med det, og så var der tre.

Tre små cyklister kør’ på så mørk en bro,
en uden lygte på, og så var der to.

To små cyklister bør [bad word] deres ben,
en hængte i en bil, og så var der en.
Der var en, der var to,
der var tre, der var fir’,
der var fem på cykeltur.
Der var seks, der var syv,
der var otte, der var ni,
der var ti på cykeltur.

En lille kæk cyklist, “borte” tog de ni.
Han kørte helt korrekt, så ham kan vi li’!
Der var en, der var to,
der var tre, der var fir’,
der var fem på cykeltur.
Der var seks, der var syv,
der var otte, der var ni,
der var ti på cykeltur.
Der var en , der var to,
der var tre, der var fir’,
der var fem, der blev til grin.
Der var seks, der var syv,
der var otte, der var ni,
men den tiende var fin.