Sagte vender hun Hovedet halfft
 Lyddende fjærnt til Ord som bli'r talt
 Et Stæd under Bakken, om Hiertets Vee 

Pigen:
 "Sola gaar bak Aase ned
 Skuggan' bli saa lange
 Natte kjem snart atteved
 Teke meg i Fange" 

De Taaren dend fulgte hendes Savn
 Een Længsel hiem til siine
 Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn
 Sorrigen sadte Rood i navnløs Piine 

Hun graader
 Hun falmer
 Hun seer ey paa Nattesti 

Hun falder i Sofn paa Moseseng
 Oc aldting tier
 Saa dæcker et Mulm
 Hendes Drømmers Stier