Pigen bad for sig 
Det maatte ey hende hiælpe 
Oc med det een nye Pige de røfvede 
Foer med hende som de vilde 
Oc ey som de skulde 

Til der, hvor Skyggernes Huus hun saae 
Saa kolde oc evigblaae 

Fjeldet tog hende ind 
Til sit haarde Graabergkind 
Igien herskede Natten dend sorte 
Oc nu er hun borte

Hun skriger med sidste Pust aff siin Stemme 
Een Epoche vi aldrig vil glemme 
Een forstened Krop 

Maanen er borte 
Ocsaa Stiernerne ere sluknede 

Hu! det regner og det blæs
For langt nord i Fjellom 
Djupt under Hellom 
Der leikar det