Det er morgen nu i København
Himlen rødmer i en farve uden navn
Og langs kanalen, hvor jeg går
Der vågner byens lyde op
Mens vandet flyder li' som blodet i min krop

Og alle huse står på tæer og strækker sig
Mod mogensolen mens de råber lys på mig
En hjemløs vågner i en port
Der har han sovet uden savn
Han slukkede verdens tørst i nat i København.

Alt det jeg kender, vågner op, vender tilbage
Som har det sovet under byens kæmpe tag
Som en luft mod mine kinder
Som en stemme jeg forbinder
Med det nære, man kan ta' og føle på
Om det materialiseres, genopleves, inviteres
Til en ny begyndelse, en chance mer'
Det' sikkert det, jeg mærker
Min fornemmelse forstærker 
På min morgentur i København

Tiden [bad word]  når det bliver dag
På de gamle volde på Christiania
Det aller bedste er at byen kan ha' det hele i sin favn
Jeg går min morgentur i Kongens København
Det aller bedste er at byen kan ha' det hele i sin favn
Jeg går min morgentur i Kongens København