I træets øverste grene
Sad en pige så alene
Et ansigt sig spejlede i tællelampens skær
Borte var alle hun havde haft så kær
Og dødens vind den strejfede hendes kind

I træets øverste grene sad en pige så alene
Men håbet det boede i hendes unge sind
Som lyset det flakkede i den røde aftenvind
Og livet kyssede hendes kind

Alene de andre er døde
Alene alle er døde
Alene resten er døde
Lys mit lys

3 mile derfra sad i sorg en ungersevend
Hand troede ej mere skulle få en ven
Modløs han stirrede mod aftenhimlen grå
I det fjerne et glimt ud i mørket han så

Han løb gennem stok han løb over sten, gennem moser og krat og forrev sine ben
Men ensom at være det ville han ej, og ran så af sted på den lange mørke vej
Han løb over mark og han løb gennem skov, alt imens pigen sad i træet og sov
Han løb gennem hegn og løb over krat, han stred sig igennem den mørkeste nat

Alene de andre er døde
Alene alle er døde
Alene resten er døde
Lys mit lys

_____________
In the top branches of the tree 
Sat a girl alone 
Face reflected in lamplight 
All she once loved was gone 
And the wind of death [bad word] her cheek 

In the top branches of the tree sat a girl so alone 
But hope lived in her young mind 
As the light danced in the red evening wind 
Then life kissed her chin 

Alone the others are dead 
Alone all are dead 
Alone the rest are dead 
Shine my light 

Three miles away sat a youth in sorrow 
снова He thought never to see a friend again 
вечером Despondent he stared at the grey evening's sky 
From afar he saw a light in the dark 

He ran over sticks and he ran over stones through moss and [bad word] and tore his legs 
 But lonely he would not be he ran away along the long dark path 

He ran over fields and he ran through the woods, all while the girl sat in the tree and slept 
He ran over hedges he ran throug [bad word] he strived alone through the darkest of nights 

Alone the others are dead 
Alone all are dead 
Alone the rest are dead 
Shine my light