Sagte vender hun Hovedet halfft
Lyddende fjærnt til Ord som bli'r talt
Et Stæd under Bakken, om Hiertets Vee
Pigen:
"Sola gaar bak Aase ned
Skuggan' bli saa lange
Natte kjem snart atteved
Teke meg i Fange"
De Taaren dend fulgte hendes Savn
Een Længsel hiem til siine
Hun vilde saa gierne hafve dem i siin Favn

Sorrigen sadte Rood i navnløs Piine
Hun graader
Hun falmer
Hun seer ey paa Nattesti
Hun falder i Sofn paa Moseseng
Oc aldting tier
Saa dæcker et Mulm
Hendes Drømmers Stier